Home ⁄ Jernmangel ⁄ Sådan påvirker jernmangel barnet under graviditeten

Sådan påvirker jernmangel barnet under graviditeten

Jernbehovet øges under graviditeten, og det er kun få kvinder, der har tilstrækkelige jerndepoter til at imødekomme kroppens øgede behov. Jernmanglen påvirker ikke kun dig som gravid – men også barnet, som vokser i din mave.

 

Det er nemt og trygt at få undersøgt sine jernværdier under graviditeten. Under graviditeten bevirker den øgede blodmængde, fosterets og moderkagens vækst og til sidst fødslen, at kroppen har brug for mere jern. I alt beregnes det, at der er brug for 1.200 mg ekstra jern frem til fødslen – så meget jern forventes kun hver anden gravide kvinde at have i sine depoter.

 

Jernmangel giver symptomer som træthed, svimmelhed og hjertebanken og øger også risikoen for bl.a. hjertesvigt. Men jernmangelanæmi, som medfører blodmangel, øger også risikoen for fosteret. Kvinder med blodmangel har en højere risiko for spontan abort, og barnet risikerer blandt andet at blive født for tidligt og med lavere fødselsvægt.

 

En ubehandlet jernmangel under graviditeten overføres til barnet, og eftersom jern er nødvendigt for udviklingen af flere vigtige organer, kan jernmangel påvirke væksten af hjernen og barnets kognitive udvikling.

 

I samråd med jordemoderen anbefales mange gravide derfor at tage ekstra jerntilskud, især i de sidste to tredjedele af graviditeten. Føler du dig usikker, så bed om at få taget en blodprøve.